Historien – bygninger og steder

Barber og Legetøj

Barber og Legetøj

Barber og legetøjsforretning. Vestre Landevej 306

Barber og Legetøj

Barber og legetøjsforretning. Vestre Landevej 306.
I 1913 blev ejendommen opført med et lokale der var indrettet til babersalon, samt bolig for familien.
I 1923 blev huset købt af barber Anton Rasmussen, som foruden barbersalonen, åbnede en legetøjsforretning med et stort udstillingsvindue ud til gaden. Den bestyredes af Sofie Rasmussen.
Den lukkede i 1950érne.
I 1962 købte barber Henning Jørgensen huset og videreførte barbersalonen til sin død i 1997.

Historie: Her ved vinduet med legetøj har mange piger og drenge drømt om bare at måtte røre ved de dejlige dukker eller de flotte tecno-biler.
For langt de fleste blev det en drøm, for i 1930érne var bare en femøre en formue. Svarende til hvad en rund ispind kostede i 1937.
Ved juletid var vinduet et sneklædt ”nisseland”.
Barber Anton Rasmussen var i mange år formand for Stokkemarke sogns Sygekasse.
Hans mindesten på kirkegården er rejst af sygekassens medlemmer i taknemlighed.

©

Artikel: Henning Rasmussen,
Arkiv-foto: Arkiv.dk
Foto: Steen Quistgaard

Byen ....

Historiens enkle vej til byen Mange har levet i byen i en tid hvor byen både var en selvstændig kommune, og samtidig en vigtigt og driftig handelsby. Vores historiker, Henning Rasmussen, fortæller, krydre data og faktiske oplysninger med egne oplevelser og erindringer. Vi håber du/I - som turist på gennemrejse, ny-tilflytter eller beboer med mange år i byen, vil få et historisk perspektiv, der giver flere oplevelser og glæder ved at færdes i by og område. Disse sider er et nyt tiltag, der skal viser steder, huse og sammenhæng i byen. Se den alfabetiske gennemgang, eller se numre på oversigtkort, og find den aktuelle side via denne webside. Velkommen til by og område!

.... og Torvet

Sammenhænget mellem Torvet, Kultur-huset, (Stokkemarke gamle Skole), Kirken og Hallen er tydelig. Det er et stærkt omdrejningspunkt for byen. Derfor udgår "Spor i Landskabet" fra Torvet (folder om turene findes i de gule standere foran Kultur- huset. På Torvet foran Kirken (mod Vestre Landevej), har der tidligere været assyl/fattighus, og i mange år var det blot et lille grønt område. En (område-) fornyelse i 2011, giver nu rum til sammenhæng og - også for dig/jer - en mulighed for stille og roligt at nyde området fra de opstillede borde/bænke. Husk, der er både Brugs og Bager lige ved Torvet. Bageren er skråt til højre på Hovedgaden (Vestre Landevej) og Brugsen ligge få hundrede meter nede af Hovedvejen til venstre (> hvis du står på Torvet med (den smukke) Kirke "i ryggen").

Scroll til toppen