Historien – bygninger og steder

Kroen har haft en omtumlet tilværelse. Den nuværende bygning er fra 1950’erne, og blev ganske kendt i 1960’erne for dejlig mad og hyggelig overnatninger. Helt fra 1666 har kroen eksisteret som kro og overnatningssted.
I 1930’erne blev den forsamlingsgård for byen med gymnastik, badminton, danseskole, diletantforestilling, foreningsfester med bal, samt biograf.
I dag har den ingen funktion som fælles bygning.
Men læs i næste afsnit hele den spændende historie.

Stokkemarke Kro I 1550 – 1700
Helt fra middelalderen har der i Stokkemarke sogn været overnatningssted for Kongen og hans mænd.
I Chr. d. III’s rejseplan for 1551 hedder det, at kongen vil være en nat i Maribo, og to nætter i Stokkemarke. Kongen har dateret et brev: Stokkemarke d. 25. august 1556.
Stokkemarke kro omtales første gang i 1666, men er nok ældre. Der findes et bevillingsbrev dateret 1689 til gæstgiver Hans Jacobsen Forbes.
Kroen lå hvor nu Stokkemarkegården ligger, Vestre Landevej 305. Gården havde gårdbrug (fem tdr. Hartkorn, ca. 30 tdr. 1..)

Stokkemarke Kro I 1700 – 1900
Den kom under Knuthenborg, ligesom de øvrige gårde i Stokkemarke. Godset lod i 1816 opføre en ny hovedbygning til kroen på 10 fag og havde to gæsteværelser.
1848 blev kroen solgt til kromanden Ludvig Jørgensen, der byggede en rejsestald, og et stort nyt stuehus.
I perioden 1853-1872 ejes kroen af kammerråd Højer. (hans gravsted findes stadig på Stokkemarke kirkegård).

1892 købte De Danske Sukkerfabrikker gården, efter at selskabet 1882 havde købt grunden til saftstationen (Vestre Landevej 247-249).
1902 køber gæstgiver J. P. Christensen bygningerne til en gård i Stokkemarke by, river dem ned, og nye krobygninger opføres (Vestre Landevej 264). I de følgende år skiftede kroen ofte ejere, og den blev sjældent brugt til foreningsfester og andet, da den havde et dårligt ry p.g.a. krostuen.
I 1937, da forsamlingshuset blev opgivet og nedrevet, dannede en kreds af borgere Stokkemarke Forsamlingsgård A/S. Selskabet købte kroen, og gik i kompagniskab med kroværten F. Mølholm. Bygningerne blev sat i stand, og der indrettedes et par værelser til overnatning, i det man ønskede at højne kroens standard og dens omdømme. Det lykkedes i nogen grad, da krostuen ikke længere var særlig dominerende.

Stokkemarke Kro i 1930érne Forsamlingsgården blev sognets samlingssted, og den havde sin storhedstid de næste femten år. Den store sal blev brugt til gymnastik, badminton, danseskole, diletantforestilling, foreningsfester med bal, samt biograf, da rejsebiografen viste film en gang om måneden i vinterhalvåret. Foredragsaftenerne var også henlagt til forsamlingsgården. Jeg husker fra krigsvintrene møder med bl.a. talere som: Frode Jacobsen, (sener frihedsrådet), professor Hakon Stangerup (litteratur), og Jørgen Chemnitz (lægen i Finland under Vinterkrigen 1939-40). I samme periode havde ungdomsforeningen foruden dilettant også festaftener med bl.a. optræden af ”Det syngende X”, (Johs. Wahl) og en anden gang med Wandy Tworek og hans orkester (troldmanden med sin violin). I disse år med mørklægning og udgangsforbud samt hårde snevintre blev forsamlingsgården stedet, hvor vi unge i sognet samledes. Hertil kunne vi altid komme uanset vind og vejr, selvom det kunne medføre, at vi måtte gå igennem store snedriver, bidende kulde og lignede snemænd, når vi endelig nåede frem.
Efter 1950 blev forsamlingsgårdens betydning som samlingssted reduceret, da flugten fra land til by satte ind.

I 1952 blev selskabet Stokkemarke Forsamlingsgård opløst, og bygningerne solgt til kroværten, F. Mølholm, der foretog en gennemgribende restaurering og genskabte Stokkemarke Kro med det ydre, vi kender i dag.

I perioden 1962-72 var cykelrytteren Knud E. Andersen (”kokken”) kroejer, og han gjorde Kroen landskendt.
I dag er Stokkemarke kro kun historie.